Der findes ingen produkter på din indkøbsliste.
Skal bossen blande sig i din vægt? Og dine motionsvaner?
Vi giver rigtig meget af os selv til vores arbejdsplads. Vi bliver længe hvis der er brug for det, tilpasser vores ferier til de ønsker arbejdspladsen har, sætter ekstra drøn på effektiviteten hvis noget skal være færdigt - påtager os af og til opgaver som ikke lige er med på beskrivelsen af arbejdsopgaver, hvis der er brug for det.
Skal vi nu også acceptere at chefen kommer og beder os om at lægge kostvanerne om og begynde at motionere fordi hun mener at ydelserne bliver hæmmet af mangel på motion og for mange deller? Det synes jeg faktisk IKKE! Hvad jeg misbruger min krop til, er faktisk kun mit problem!
Jeg er 50+, overvægtig og får mest motion når jeg bladrer i en bog (det gør jeg til gengæld også rigtig meget). Jeg er nok den i min afdeling der har størst overvægt, men jeg er sgu også den der arbejder mest over, samt har færrest sygedage. Jeg har kolleger der har været sygemeldt i måneder pga ulykkelig kærlighed og efterfølgende depression. Skal vedkommende så ikke have lov til at forelske sig? Jeg har haft flere kolleger der har været sygemeldte pga bækkenløsning - og naturligvis efterfølgende barsel. Samt en perlerække af sygedage når de små poder blev syge. Skal vi forbyde kvinder at få børn?
Jeg har stor forståelse for at der er ting en arbejdsplads er nødt til at stille krav om. Fx dur det ikke at man kommer fuld på arbejde, er narkopåvirket el. lign. Men ens vægt, om man motionerer, ryger, dyrker ekstremsport el lign. det er altså ens helt individuelle valg.
Og - hvis man beder chefen om hjælp, så er det da dejligt hvis man kan få hjælp, men hvis ikke man gør det, så skal chefen absolut ikke blande sig i ikke arbejdsrelaterede forhold.
Og - et rigtigt velsignet godt nytår til alle!!
Jette
Han/Hun skal holde snuden for sig selv....... Et tilbud til medarbejder er ok, men et krav..... Aldrig.
Dorthe